Politiet frygter uro til pokalfinale: Fordobler mandskabet

Selv om FCK ikke er i pokalfinalen, frygter politiet, at FCK-tilhængere møder op for at lave ballade.

quote Selv om FCK ikke spiller, er det på deres normale hjemmebane. Vi kan derfor slet ikke afvise, at nogle af de her typer kunne finde på at dukke op.

Peter Dahl, ledende politiinspektør, Københavns Politi

Frygten for uroligheder til pokalfinalen mellem Brøndby og Silkeborg IF i København på torsdag er så stor, at politiet har valgt at mere end fordoble mandskabet.

Det oplyser ledende politiinspektør Peter Dahl fra Københavns Politi. 

Beslutningen skyldes overfald, konfrontationer og anden uro mellem tilhængere fra Brøndby og FCK efter en tid, hvor der ellers har været et godt samarbejde mellem politiet og de forskellige fangrupper.

- Selv om FCK ikke spiller, er det på deres normale hjemmebane. Vi kan derfor slet ikke afvise, at nogle af de her typer kunne finde på at dukke op, siger han.

Store Bededag blev en FCK-bus overfaldet af op mod 80 fodboldbøller. Fire personer kom på skadestuen. Foreløbig er fem mistænkte anholdt. 

Og søndag, da de to hold igen mødte hinanden, var der atter ballade. 

Her var der flere fans, der ønskede konfrontation med politiet, hvilket førte til ni anholdte. Peter Dahl oplyser, at det primært var Brøndby-tilhængere, som man havde problemer med.

Politiet beslaglagde rør, stænger og lignende i relation til fansenes udsmykning. Flere af de stænger, som normalt bruges til at bære flag, var blevet tilspidset, så de kunne bruges som slag- og stikvåben. 

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik