Politiet forlænger forbud: Klubhus fortsat mål i bandekonflikt

"Politiet forlænger forbud mod adgang til lokaler i Albertslund." Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi.

Københavns Vestegns Politi har i dag valgt at forlænge forbuddet mod de lokaler i Albertslund, som Black Jackets holder til i.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Der er tale om lokalerne Værkstedsgården 9-11 1. sal i Albertslund, som allerede den 19. maj blev omfattet af et forbud.

Ifølge pressemeddelelsen opretholder Københavns Vestegns Politi forbuddet, da de fortsat vurderer, at udgøre et mål i den verserende bandekonflikt.

Københavns Vestegns Politi vil overfor TV 2 Lorry ikke udtale sig yderligere i sagen, men betoner, at vurderingen er baseret på en række efterretninger og hændelser, som det også bliver pointeret i pressemeddelelsen.

I pressemeddelelsen står der endvidere, at der i beslutningen er lagt vægt på, at der i samme ejendom i stuen opholder sig medarbejdere fra hjemmeplejen i Albertslund Kommune.

Paragraffen, som politiet anvender ved denne slags forbud, bliver sjældent brugt og går under navnet "Rockerparagraffen". Den paragraf kan politiet kun bruge, hvis de kan dokumentere, at der foreligger en reel fare for, at der kan og vil ske noget på den adresse, hvor politiet vil indføre forbud.

Ifølge TV 2 Lorrys oplysninger har bandekonflikten, der har med klubhuset i Albertslund at gøre, forbindelse til det bandedrab, der fandt sted på Frederiksberg for en måned siden.

Det drab kan du læse mere om her: 28-årig fængslet efter bandedrab på Frederiksberg

Konflikten har ifølge TV 2 rod i nye narko-territorier, som politiet mener, Black Jackets forsøger at indtage. Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 har fået hos Københavns Vestegns Politi.

Selvom lokalerne i Værkstedsgården 9-11 1. sal nu har været aflukket for adgang i knap to måneder, har der ifølge TV 2 Lorrys oplysninger ikke været nogen forsøg på at genindtage lokalerne i Albertslund.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik