Politiet finder våben i Køge: Var gravet ned i grønt område

En målrettet indsats mod LTF har båret stor frugt i Køge. Her har politiet fundet flere nedgravede våben efter en storstilet aktion.

Klokken 17.33 tidligt tirsdag aften slog Midt- og Vestsjællands Politi til i en aktion mod banden Loyal To Familia i Køge.

Flere personer blev anholdt ved aktionen, hvor politiet også gjorde et stort våbenfund. Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi overfor TV 2 Lorry.

quote De er meget synlige i gadebilledet. De har skabt noget utryghed blandt borgerne

Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi

- Vi har i stil med ander politikredse på Sjælland en målrettet indsats mod de her LTF'ere. Indsatsen har været massiv på de steder, hvor vi ved, at de er til stede, siger Carsten Andersen, der er kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Han beskriver, at bandegrupperingen, der også huserer både københavnsområdet og Nordsjælland, som "forholdsvis aktive" i og omkring Køge. 

- De er meget synlige i gadebilledet. De har skabt noget utryghed blandt borgerne, siger Carsten Andersen, der fortæller, at politiet ikke ligger på den lade side for at gå banden på nerverne.

quote Vi stopper dem ustandseligt. Vi ånder dem tæt i nakken

Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi

- Vi kontrollerer dem uafladeligt. Vi stopper dem ustandseligt. Vi ånder dem tæt i nakken, og det gør vi blandt andet i et samarbejde med Køge Kommune, siger han til TV 2 Lorry. 

Efterforskning ledte til anholdelser og våbenfund

Midt- og Vestsjællands Politi har længe haft flere bandemedlemmer og tidligt tirsdag aften slog de til i en planlagt aktion.

- Vi har efterforsket mod dem, og det har givet gode resultater.

- Vi er rigtig glade for, at vi fik nogle gode resultater igår. Der er en del skydevåben, som er taget ud af spillet. Og det er rigtig godt.

Politiet ønsker ikke at fortælle hvor mange fund, der er tale om, men oplyser i en pressemeddelelse, at der ved aktionen blev fundet flere skarpladte skydevåben med tilhørende ammunition, som blandt andet var gravet ned i et grønt område på Nylandsvej.

quote Der er en del skydevåben, som er taget ud af spillet. Og det er rigtig godt.

Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi

En 34-årig mand blev sigtet for våbenbesiddelse og et større kontantbeløb, som han ikke kunne gøre rede for, oplyser politiet.

Samtidig blev en 31-årig mand, der anses for at have en fremtrædende rolle i grupperingen i Køge, anholdt. Han forsøgte at løbe fra politiet, men det fik en af politiets hunde sat en "eftertrykkelig stopper for", skriver politiet i en pressemeddelelse.

Både den 31-årige og en anden mand, der er 34 år, blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde.

Her blev de begge varetægtsfængslet i fire uger. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan de stiller sig til sigtelsen, eller om de kærede fængslingen til Østre Landsret.

I alt blev seks personer anholdt, men de fire er altså blevet løsladt


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik