Politiet finder savnet kvinde død i have

Kvindelig er fundet i baghave til Herberg i Gentofte. Politiet efterforsker, om der ligger en forbrydelse bag.

I forbindelse med efterforskningen af sagen om en savnet kvinde har betjente fra Nordsjællands Politi torsdag fundet liget af en kvinde.

Liget blev fundet i en baghave ved et herberg på Jægersborg Allé i Gentofte. Det skete, da betjente var ude på stedet for at optage en efterlysningsrapport på kvinden.

- Politiet foretager i den forbindelse en rundering af området. Og nede bagest på grunden, der finder man så en død kvinde, fortæller efterforskningsleder Henning Svendsen.

Politiet ved endnu ikke, om kvinden har været offer for en forbrydelse, en ulykke, eller er død under andre omstændigheder.

Liget er endnu ikke endeligt identificeret, men politiet regner med, at der er tale om den kvinde, som man har ledt efter.

- Vi formoder, der er tale om en 35-årig kvinde, der har været savnet i en uges tid, siger Henning Svendsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik