Politiet finder hash i Tinghuset på Christiania

En ransagning i kælderen under Tinghuset på fristaden afslørede et ukendt antal kilo hash, oplyser politiet.

Klokken syv torsdag morgen rykkede politiet ud. Målet var en ransagning i kælderen under Tinghuset på Christiania.

- Under aktionen fandt vi nogle kilo hash i kælderen, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen fra Københavns Politi til Ritzau.

Det er endnu uvist præcist hvor meget hash, der blev fundet i kælderen.

Ingen personer blev anholdt i Tinghuset, men det lykkedes politiet at anholde flere personer oppe på gaden.

- Vi har også anholdt fem personer oppe på gaden, men de er ikke anholdt i forbindelse med selve ransagningen, siger Steffen Th. Steffensen.

Han kan endnu ikke oplyse, hvad de fem personer risikerer at blive sigtet for.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik