Politiet finder 1100 kanonslag hos ung mand

En mand forsøgte at sælge ulovligt fyrværkeri på sociale medier. Det fandt politiet ud af.

Politiet anholdt onsdag aften en 28-årig mand, som havde 1100 kraftige kanonslag, 65 nødblus og tre røgbomber på sin bopæl i Albertslund.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fandt frem til manden, fordi han solgte det ulovlige krudt via sociale medier.

På adressen fandt man også 8000 kroner, som man mistænker at være salgsudbyttet, skriver Ritzau.

 - Det er ulovligt og strafbart at besidde, sælge og købe ulovligt fyrværkeri, og politi og anklagemyndighed vil forfølge lovovertrædelser, siger fungerende politikommissær Roland Klein fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet opfordrer til, at man holder sig langt væk fra ulovligt fyrværkeri og kun køber nytårskrudtet hos godkendte forhandlere.

13-årig kom til skade

I november kunne TV 2 Lorry berette om en kun 13-årig dreng, der var udsat for en fyrværkeriulykke i Køge, da han ved en boldbane knælede over nogle kantede, hvide genstande, som eksploderede. 

Kammeraten fik hurtigt sat gang i førstehjælp til brandsårerne i ansigtet og på hænderne, og ambulance og politi blev tilkaldt. 

Den 13-årige blev bragt til Rigshospitalets brandsårsafdeling til undersøgelse og behandling. 

"Rigshospitalet kunne senere på dagen oplyse, at den 13-åriges brandsår var mindre alvorlige, men kunne ikke udtale sig om eventuel skade på øjnene som følge af ulykken", skrev Midt- og Vestsjællands Politi om episoden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik