Politiet får mange tip om den forsvundne Hafida

Frihedsberøvelsen af mistænkt mand i sagen om Hafida Bourouih fra Glostrup udløber tirsdag.

Mens en 40-årig mand sidder indespærret i en celle, arbejder politiet på fuld kraft på at opklare, om hans hustru er blevet dræbt.

Hafida Bourouih fra Glostrup blev sidst set i live sidst på dagen torsdag, men mandag ved middagstid er der endnu ikke afgørende nyt i sagen.

- Vi har fået rigtigt mange henvendelser - og vi modtager gerne flere, siger lederen af efterforskningen, Charlotte, fra Københavns Vestegns Politi.

- Vi undersøger dem alle sammen, men selvfølgelig i en prioriteret rækkefølge, siger hun.

Den 39-årige Bourouih hentede torsdag eftermiddag sine to børn på to og fire år i en institution. Siden er hun ikke set.

Planen var, at hun dagen efter - altså fredag - skulle rejse til Marokko på ferie med børnene.

Men hun var ikke hjemme, da søsteren kom for at køre familien til lufthavnen. Kufferterne stod pakket i lejligheden.

Politiet har en mistanke om, at hendes mand på 40 år har dræbt kvinden, men i første omgang er den ikke godt underbygget.

I et grundlovsforhør forleden besluttede en dommer at opretholde anholdelsen i tre døgn. Fristen udløber på tirsdag.

Først tirsdag morgen vil politiet tage stilling til, om der er grundlag for i et nyt retsmøde at kræve manden varetægtsfængslet. Han nægter sig skyldig.

De mange henvendelser drejer sig blandt andet om kvindens og mandens forhold.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik