-De begik et groft overfald, men politiet fik dem hurtigt anholdt, og rettens dom var konsekvent og streng, siger anklager David Haahr, Københavns Vestegns Politi i pressemeddelelsen. Foto: Ida Marie Odgaard / Scanpix

Politiet fangede spritbilist: Vi kører også til bageren

Lørdag morgen har Københavns Vestegns Politi fanget den første spritbilist efter flere rutinetjek af trafikanter på vej til eller fra bageren.

Vi kører i øvrigt også til bageren. Men ikke efter brød.

Sådan lyder det i en twitterbesked her til morgen fra Københavns Vestegns Politi.

I forlængelse af årets første store julefrokost, har flere patruljer foretaget rutinetjek af bilister ved nogle af politikredsens bagerforretninger

Erfaringsmæssigt er der nemlig fortsat en del, som trods gårsdagens og nattens store branderter tager bilen efter morgenbrød dagen derpå.

Og kl. 08.36 fattede en patrulje mistanke til en mandlig bilist på Roskildevej i Albertslund, som efter at have pustet i alkometret, blev sigtet for spirituskørsel.

Læs også Syv gode råd: Sådan stopper du en spritbilist

Det er fortsat uvist, hvor stor en promille, der er tale om.

I løbet af fredag aften og nat blev yderligere tre personer sigtet for spritkørsel i politikredsen, mens en enkelt blev sigtet for narkokørsel.

Læs også En spritbilist dræbte Mariannes bror og stak af