Politiet eftersøger flugtbilist: Ung pige påkørt i Brøndby

Tirsdag eftermiddag blev en pige påkørt af en flugtbilist ved Nygårds Plads i Brøndby, skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Københavns Vestegns Politi efterlyser en grå Toyota.

Det skyldes, at en pige tirsdag eftermiddag blev påkørt af en bilist, som efter hændelsen flygtede fra stedet.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på det sociale medie Twitter.

Af tweetet fremgår det også, at nummerpladen på den efterlyste bil starter på AZ, mens påkørslen har fundet sted ved Nygårds Plads, hvorefter bilen kørte mod Brøndbynordvej.

- Vi har en indsatsleder derude nu. Så vi er ved at eftersøg området og koordinere det, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Lars Guldborg, til TV 2 Lorry.

- Det er ude ved det kryds, der hedder Nygårds Plads ved Nykær, siger Lars Guldborg og fortsætter:

- Det, vi ved indtil videre, er, at det er sket i et fodgængerfelt, og at flere vidner har set den grå bil, som påkørte forurettede.

Det er endnu uvist hvor gammel pigen er, men patruljer på stedet anslår, at hun er omkring tyve år.

- Hun har hvert fald ankelskade, den er måske brækket. Hun bliver undersøgt af en læge på stedet nu, siger vagtchefen.

Politiet oplyser, at de nærmere omstændigheder omkring påkørslen endnu er uklare, men at man har igangsat efterforskningen.

- Det foregår ved, at vi kører rundt og ser, om vi kan finde bilen, siger Lars Guldborg, der heller ikke ved, hvorvidt bilen blev skadet ved sammenstødet.

Derfor vil Københavns Vestegns Politi gerne høre fra folk, der har oplysninger i sagen.

- Vi vil gerne høre fra folk, der har set eller hørt noget. De kan kontakte os på 114, siger vagtchef Lars Guldborg til TV 2 Lorry.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik