Politiet efterlyser voldelig teenager fra S-tog

Københavns Vestegns Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en ung mand, der står bag et umotiveret overfald i S-toget.

For nogle uger siden udspillede sig en yderst ubehagelig overfalds-episode i S-tog linje C mod Frederikssund. 

Overfaldet skete d. 4. marts i tidsrummet mellem kl. 22.31 og kl. 22.38 på strækningen fra Malmparken st. til Stenløse st.

Gerningsmanden og en gruppe venner befandt sig i den bagerste cykelvogn. Her blev en anden passager helt umotiveret tildelt gentagende knytnæveslag i ansigtet og på overkroppen.

Både den forurettede og gerningsmanden steg på toget på Husum Station.

Hvem kender ham?

Københavns Vestegns Politi har siden efterforsket sagen, men de har indtil videre ikke kunnet identificere den mistænkte.

Derfor offentliggør de nu overvågningsbilleder fra toget, som kan ses øverst i artiklen.

- Hvis nogen ved, hvem gerningsmanden er, så hører vi meget gerne fra dem, siger politikommissær Claus Bardeleben, Københavns Vestegns Politi, i en pressemeddelelse fredag formiddag. 

Har man set eller ved noget, så kan man henvende sig døgnet rundt til Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.

Signalement af gerningsmanden

  • Mand
  • Brun i huden
  • 16-17 år
  • Ca. 180 cm høj
  • Mørkt/sort hår
  • Iført sort jakke.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik