Politiet efterlyser mand: Mistænkt for voldsomt kæbeslag

Her ses et billede af den efterlyste mand. Billedet er taget fra overvågningskameraet på diskoteket. Foto: Københavns Politi

Politiet efterlyser en tatoveret mand, der mistænkes for nytårsnat at slå en person ned.

Klokken 05.00 om morgenen nytårsnat fik en person et ordentligt slag på diskoteket Panama Club på Axeltorv i det indre København.

Manden diskuterede med den forurettede nytårsnat og tildelte på et tidspunkt personen et knytnæveslag lige i ansigtet.

Anne Katrine Kristensen, efterforskningsleder, Københavns Politi

VED DU NOGET?

Kontakt Københavns Politi på telefon 114.

Københavns Politi efterlyser nu den gerningsmand, man mistænker for at stå bag slaget. Alle andre efterforskningsmuligheder er nemlig udtømte.

- Manden diskuterede med den forurettede nytårsnat og tildelte på et tidspunkt personen et knytnæveslag lige i ansigtet. Det forårsagede stor skade på kæben, siger Anne Katrine Kristensen, der er efterforskningsleder i sagen, til TV 2 Lorry. 

Slaget, der efterlod den forurettede med et kæbebrud, sad så godt, at politiet mistænker, at gerningsmanden har træning i at slå.

Manden har en genkendelig tatovering på brystet, der også kan ses på billedet øverst i artiklen. 

Læs også Voldsom biljagt i aftes: Politi skød mod stjålen gummiged

Sådan beskrives manden:

  • Cirka 25 år
  • Cirka 185 centimeter høj
  • Almindelig til lettere muskuløst bygget
  • Lyst, tilbagestrøget hår
  • Markant tatovering på brystet

Overfaldet foregik på Panama Club på Axeltorv. Foto: TV 2 Lorry

Læs også 55-årig i alvorlig tilstand efter ulykke