Stadig efterlyst: Politiet jagter mistænkt for "strafbar handling"

En mand efterlyses i Albertslund i forbindelse med en "strafbar handling". Fredag morgen er han endnu ikke anholdt. Hvad der er sket, vil politiet ikke ud med.

Der er spærret af ved lejlighedskomplekset Morbærhaven i Albertslund torsdag aften. 

 
 
Foto: Droto

Københavns Vestegns Politi fortæller på Twitter, at man er i gang med en efterforskning i forbindelse med en "strafbar handling".

TV 2 Lorry har talt med politiet, der ikke vil ud med, hvad der præcis er foregået.

Det fortæller man ikke "for at beskytte den forurettede", siger Lars Christensen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

Man efterlyser en mand i forbindelse med den strafbare handling, der er set i området tidligere på dagen.

Opdatering fredag morgen: Den mistænkte er stadigvæk efterlyst

Fredag morgen omkring kl. 6 oplyser vagthavende ved Københavns Vestegns Politi, Brian Holm, at den mistænkte stadig er efterlyst.

Han ønsker endnu ikke at oplyse, hvilken form for kriminalitet der er tale om.

- Men sagen overgår i dag til afdelingen for personligfarlig kriminalitet, siger Brian Holm til TV 2 Lorry.

Han fortæller samtidig, at de har fået 8-10 henvendelser, som blandt andet har ført til, at de har kunnet hente noget videoovervågning.

- Det skal vises til den forurettede, som kan bekræfte eller afkræfte, om det er gerningsmanden. Der er gode spor i sagen, siger Brian Holm.

Har du set manden, så kontakt politiet på 114.

Sådan beskrives den efterlyste mand:

  • Engelsktalende mand
  • 20 til 30 år.
  • 170 cm.
  • Mørk i huden
  • Overskæg
  • Iført kasket og hvide bukser, som mange genkender, med sort brodering på det ene ben. 
 
 
Foto: Droto
 
 
Foto: Droto

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik