Politiet efterlyser kvinde: Opholder sig sandsynligvis i København

Psykisk ustabil kvinde fra ​Sønderjylland er ikke set, siden hun onsdag landede i Københavns Lufthavn. Nu er familien bekymret.

Syd- og Sønderjyllands Politi beder om borgernes hjælp til at finde en 40-årig dansk kvinde fra Haderslev.

Den 40-årige kvinde har i et par måneder opholdt sig i Thailand, men har fået hjælp til at vende hjem til Danmark.

Hun landede med et fly i Københavns Lufthavn tidligt onsdag – altså i går. Men siden er hun ikke set, og hendes familie er bekymret for hende.

Kan være psykisk ustabil

- Kvinden kan være psykisk ustabil, hun er meget indadvendt og kan have tendens til at isolere sig. Hun har bopæl i Haderslev, men det er meget sandsynligt, at hun opholder sig et sted i København, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Har du set den 40-årige kvinde eller har oplysninger om hende, bedes du kontakte politiet på telefon 114.

Her ses et efterlysningsfoto af den savnede kvinde.
Her ses et efterlysningsfoto af den savnede kvinde.
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik