Politiet efterlyser heltemodig hundelufter: Standsede overfald på pige

Nordsjællands Politi efterlyser en ældre hundelufter, der standsede et overfald på en 14-årig pige den 24. januar i Tisvildeleje.

En nordsjællandsk hundelufter tog i januar sagen i egen hånd, da han standsede et overfald på en blot 14-årig pige. Nordsjællands Politi efterlyser nu den heltmodige hundelufter, efter at hændelsen blev anmeldt denne weekend.

Dramaet udspillede sig i Tisvildeleje torsdag den 24. januar kl. 18.15, skriver politikredsen i en pressemeddelelse

Den 14-årige pige blev overfaldet fysisk, da hun gik på stien mellem Godhavn Station og Skovridervænget. Gerningsmanden, der beskrives som en mand omkring 20 år, blev afbrudt i sin ugerning, da den forbipasserende hundelufter skubbede ham væk. Herefter stak han af.

Ukendt motiv

Nordsjællands Politi offentliggør nu hundelufterens signamlent i håbet om, at komme i kontakt med ham, siger politikommissær Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi.

- Det er på nuværende tidspunkt ikke til at sige, hvad motivet bag overfaldet var, men det var under alle omstændigheder godt, at hundelufteren var der til at stoppe det. Ham vil vi nu meget gerne høre fra, siger Henrik Gunst, der også meget gerne hører fra vidner, der kan have set eller hørt noget.

- Overfaldet foregik den 24. januar klokken cirka 18.15, så det har ikke været lunt, men på trods af det havde gerningsmanden ikke jakke på. Det kan være, at nogen har bidt mærke i den detalje og dermed kommer i tanke om noget, som vi kan bruge, siger Henrik Gunst.

Signalement af hundelufter og hund:

  • Mand
  • 70-75 år
  • Dansk af udseende
  • Almindelig af bygning
  • Sort/gråligt fuldskæg
  • Blandt andet iført en mørk hue med kvast samt et par brune sko
  • Hunden er af en ukendt race og lidt større end en labrador. Den har en tyk sort pels med hvide aftegninger

Nordsjællands Politi vil meget gerne i kontakt med hundelufteren. Hvis det er dig, eller hvis du kender personen, bedes du kontakte politikredsen på telefon 114 eller sende en mail til jrj008@politi.dk.

Signalement af gerningsmanden

  • Mand
  • 18-20 år 
  • Dansk af udseende
  • Talte dansk
  • 180-190 cm høj  
  • Almindelig af bygning 
  • Mørkebrunt hår 
  • Var blandt andet iført en hættetrøje, men ingen jakke på trods af årstiden 
  • Havde en flaske i hånden og fremstod beruset

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik