Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi oplyser til TV 2 Lorry, at man har sendt intet mindre end ni politipatruljer afsted til området. Foto: Presse-fotos.dk

1 af 2

Politiet efterlyser flere tips: Voldtægtsmand fortsat på fri fod

Politiet offentliggør nu en status på deres efterforskning af en voldtægtssag i Hornbæk Plantage. De mangler fortsat det afgørende spor, som kan fælde gerningsmanden.

Torsdag den 17. maj blev en 33-årige kvinde voldtaget i Hornbæk Plantage. Voldtægten skete omkring klokken 14.

Der er tale om en grov sag, som vi naturligvis meget gerne vil have opklaret.

Henrik Gunst, politikommissær hos Nordsjællands Politi

Det fik Nordsjællands Politi til at rykke talstærkt ud til plantagen, hvor i alt ni patruljevogne, politihunde og teknikere afspærrede og undersøgte området for at komme på sporet af gerningsmanden.

Desværre havde Nordsjællands Politi ikke held med at finde voldtægtsforbryderen, og allerede dagen efter, den 18. maj, blev der udsendt et signalement til offentligheden. 

Læs også Politiet undersøger mulig personfarlig forbrydelse ved en skov

BESKRIVELSE AF GERNINGSMAND: 

  • Mand af dansk udseende
  • 35-42 år
  • 165-170 cm høj
  • Slank af bygning
  • Han lugtede af tobak og var beskidt på hænderne som om, han havde rodet med en bil, motorcykel eller noget jord
  • Han var iført cowboybukser, boksershorts med et grå/sort mønster og medbragte et tyndt itui til et par briller eller en fyldepen

 Siden signalementet blev offentliggjort for nu seks dage siden har politiet modtaget mellem 25 og 30 henvendelser i sagen.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse, hvor de også beskriver, at fortsat undersøger spor og effekter med forbindelse til sagen.

Alligevel vil politiet fortsat gerne høre fra vidner, der kan sidde med information, som kan hjælpe dem tættere på at finde gerningsmanden. 

Læs også Mand med snavsede hænder mistænkes for voldtægt i plantage

- Der er tale om en grov sag, som vi naturligvis meget gerne vil have opklaret. Vi vil fortsat meget gerne høre fra folk, som har været i området den pågældende dag og fra andre, som kunne have oplysninger til sagen, siger politikommissær Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi i pressemeddelelsen.

Hvis du har informationer i sagen kan politiet træffes på 114. 

  Foto: Presse-fotos.dk