Arkivfoto af en patruljebil. Foto: Niels Meilvang - Scanpix Ritzau

Politiet efterlyste 8-årig dreng: Nu er han fundet

En 8-årig autistisk dreng løb væk fra sit hjem i Rødovre og blev efterlyst af politiet. Han er nu fundet i god behold.

København Vestegns Politi bad her til aften borgere om hjælp til at finde en 8-årig autistisk  dreng, der var løbet væk fra sit hjem på Rødovre Parkvej.

 

- Drengen har sort hår og bærer en hvid t-shirt og jeansshorts, skrev politiet på Twitter.

Kort før klokken 19:30 fulgte politiet så op med et nyt tweet, hvor de oplyste, at drengen var blevet fundet i god behold.

Det var ifølge politiet en borger, der fandt drengen.

- Den 8-årige autistiske dreng er fundet i god behold på Damhustorvet af snarrådig borger. Tak for hjælpen, lyder det fra politiet på Twitter.

Artiklen er blevet rettet efter oplysningerne om , at drengen er blevet fundet i god behold.