Politiet efterforsker skyderi: Nu indsættes mobil politistation

Mandag aften blev der skudt i Brøndby Strand. Nu indsætter politiet to mobile politistationer for at skabe tryghed i området.

Der var tale om en skudepisode mandag aften i Brøndby Strand.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi overfor TV 2 Lorry tirsdag formiddag.

- Der har været tale om et skyderi. Vi fik anmeldelsen klokken 20.58, siger efterforskningsleder Ole Nielsen.

Politikredsen skriver nu i en pressemeddelelse, at efterforskningen peger på, at der er blevet skudt omkring tre gange mod en person.

Ingen er ramt ved skyderiet, oplyser politiet.

Samtidig beskriver Københavns Vestegns Politi, at to biler blev set køre fra stedet ved Tybjergparken 63 i høj fart umiddelbart efter episoden.

Der er tale om en Citroèn Cactus og en mindre grå bil.

I nat klokken 01.55 blev to biler fundet i brand ud for Rosenhøj 38 i Hvidovre, og politiet sætter bilerne i forbindelse med skyderiet.

Ifølge Københavns Vestegns Politi efterforskes skudepisoden fortsat bredt, og politiet vil derfor ikke udtale sig om, hvorvidt der er tale om en banderelateret hændelse.

Episoden i Brøndby Strand kom blot et døgn efter en skudepisode i Hundige, hvor der blev affyret flere skud.

Heller ikke her kunne politiet klarlægge, hvorvidt der var tale om et banderelateret skyderi.

Mobile politistationer skal skabe tryghed

- Vi har sat store ressourcer ind på at opklare dette skyderi og opretholde trygheden i området, siger politidirektør Kim Christiansen.

Der blev skudt omkring tre gange mod en person i Brøndby Strand mandag aften.
Der blev skudt omkring tre gange mod en person i Brøndby Strand mandag aften.
Foto: Presse-fotos.dk

Derfor har politiet nu valgt at indsætte to mobile politistationer i området.

Den ene station er placeret nær gerningsstedet i Tybjergparken i Brøndby Strand, mens den anden befinder sig ved Rosenhøj i Hvidovre, hvor de to biler efterfølgende blev fundet i brand.

- Derfor er både vores efterforskere og lokalpolitiet massivt tilstede i de berørte områder i dag. Dette væsen skal bringes til ophør, siger politidirektør Kim Christiansen.

Ved de to mobile politistationer kan vidner til skyderiet henvende sig direkte og fortælle nærmere. Desuden kan man kontakte Københavns Vestegns Politi på 43 86 14 48.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik