Politiet: Dødt spædbarns tarme kan måske give os disse svar

En obduktion har ikke kunnet løfte sløret for, hvordan det spædbarn, der i går blev fundet gravet ned i, er dødt.

Københavns Vestegns Politi står stadig med en lang række ubesvarede spørgsmål i sagen om det døde spædbarn, der i går blev fundet gravet ned i jorden ved et grønt parkområde i Glostrup.

Tirsdag blev der foretaget en obduktion af barnet, men det kastede ikke meget nyt af sig, skriver TV 2.

- Obduktionen kunne desværre ikke fastslå, hvilket køn barnet var, hvor gammelt det var eller hvor længe det har ligget i jorden. Dødsårsagen er vi heller ikke kommet nærmere, siger efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi Ole Nielsen til TV 2.

Han fortæller dog, at man fortsat afventer svar på nogle kemiske undersøgelser af liget.

- Vi håber blandt andet at kemiske undersøgelser af spædbarnets tarme kan give os svar på, om det var et nyfødt barn eller om barnet havde taget næring til sig, tilføjer Ole Nielsen.

Beder offentligheden om hjælp

Han fortæller, at der umiddelbart ikke er savnede spædbørn i området, og politiet beder derfor befolkningen om hjælp.

Personer, der ved noget eller kan have set noget i området bedes derfor kontakte politiet. Det kan man gøre på telefonnummer 114.

Fortsat til stede tirsdag

Mandag lidt før klokken 14.00 fik politiet en anmeldelse fra nogle bygningsarbejdere, der havde gjort et mistænkeligt fund ved et grønt parkområde ved boligområdet Brinken i Glostrup. 

Anmeldelsen gik på, at der stak en rød beklædningsgenstand op af jorden, og at der lå noget i jorden, der lignede knogler fra et barn.

Undersøgelserne viste, at der var tale om et skelet fra et spædbarn, som har været dødt i nogen tid og var gravet ned.

Tirsdag har politiet fortsat været massivt til stede og foretaget en række forskellige undersøgelser i området, som er afspærret. Blandt andet har forsvarets ammunitionsrydningstjeneste bistået med afsøgning i de grønne områder. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik