Politiet bankede på: Så sprang ung mand ud fra anden sal

En 24-årig mistænkt narkohandler fra Greve fik knoglebrud, da han forsøgte at flygte fra politiet.

En 24-årig mand fra Greve valgte at springe ud af et vindue på anden sal, da politiet tirsdag bankede døren.

Han endte med at få knoglebrud, oplyser Midt-og Vestsjællands Politi.

Det var politiets specialpatrulje, der tirsdag klokken 15 bankede på døren til en lejlighed i Gersagerparken i Greve. Politiet mistænkte, at der opholdt sig personer på adressen, som var i besiddelse af euforiserende stoffer.

Ordensmagtens uventede besøg fik en 24-årig mand, der opholdt sig i lejligheden, til at springe ud af vinduet, og han pådrog sig i den forbindelse kvæstelser på begge arme.

Fandt hash, kokain og kontanter

Venner til den 24-årige forsøgte at få ham samlet op i et køretøj, men forgæves, hvorefter politiet tog sig af den tilskadekomne og fik ham i en tilkaldt ambulance bragt til et sygehus. Her blev han indlagt til behandling for diverse knoglebrud.

Ved ransagningen fandt politiet en joint og cirka 4,5 gram hash.

Den tilskadekomne selv havde et femcifret kontantbeløb på sig, ligesom han også var i besiddelse af cirka 10 gram kokain.

Mistænkt for narkohandel

Den 24-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, idet politiet ud fra fundene mistænkte ham for at handle med euforiserende stoffer.

Størstedelen af kontanterne beslaglagde politiet, da Skat kunne oplyse, at den 24-årige havde en større gæld til det offentlige.

Den 24-årige vil høre nærmere politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik