Foto: Lorry

Politiet anholder syv mænd for dankortsvindel

Syv mænd er fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for dankortsvindel. Men dommeren var ikke overbevist.

  
Syv mænd blev søndag fremstillet i grundlovsforhør i København, sigtet for at forsøge at tappe oplysninger om dankort fra kontantautomater.
De syv - hvoraf de fem kommer fra Serbien og Rumænien - blev anholdt i en lejlighed i Københavns sydhavnskvarter lørdag. I lejligheden fandt politiet udstyr, som man mener er beregnet til at aflure kontonumre og pinkoder fra dankort.
- Men dommeren mente ikke, at det var godt nok underbygget, hvad apparaterne skulle bruges til, siger anklageren Klaus Pedersen fra Københavns Politi.
To af mændene blev løsladt. Den ene kom til lejligheden, mens politiet var der, og den anden var på besøg for at se fodbold.
De sidste fem fik anholdelsen opretholdt i tre døgn, så politiet får tid til at fastslå, hvad det beslaglagte udstyr skulle bruges til.