Seks personer anholdt: "Bander plager med afstumpet adfærd"

Københavns Politi har torsdag anholdt seks personer i Nørrebroparken og Mjølnerparken.

Onsdag slog Københavns Politis operative specialafdeling til mod bande- og rockergrupperinger.

quote Københavns Politi hverken kan eller vil acceptere voldsparatheden og den afstumpede adfærd, som vi har været vidne til.

Lars Karlsen, fungerende leder af Operativ Specialafdeling i Københavns Politi

Tre personer blev anholdt ved Nørrebroparken for organiseret hashsalg og såkaldt vagtvirksomhed.

Derudover blev yderligere tre anholdt i Mjølnerparken på Nørrebro. En af dem blev anholdt for flere episoder af brugstyveri. Politiet ikke vil ind på, hvad de to sidste blev anholdt for.

De seks personer, der er mellem 17 og 27 år, fremstilles torsdag i Dommervagten i Københavns Byret. 

Bydele plaget af konflikt

Anholdelserne sker i kølvandet på voldsbølge på Nørrebro og i Nordvestkvarteret. Senest blev en 26-årig mand tirsdag skudt i benet på Rovsingsgade på Østerbro i København.

- Det er helt åbenlyst, at København og særligt Nordvest-kvarteret i den seneste tid har været plaget af en konflikt i rocker- og bandemiljøet. Københavns Politi hverken kan eller vil acceptere voldsparatheden og den afstumpede adfærd, som vi har været vidne til. Det er også helt uacceptabelt, at fredelige borgere skal udsættes for den slags utryghedsskabende adfærd, siger Lars Karlsen, fungerende leder af Operativ Specialafdeling i Københavns Politi, i en pressemeddelelse. 

Visitationszone som værktøj

Politiet oprettede den 20. juli en visitationszone blandt andet omkring Nørrebro og Københavns Nordvestkvarter for at komme de mange voldsepisoder til livs. 

- Vi har allerede et godt værktøj i visitationszonen, men gårsdagens aktion er et eksempel på, at den ikke kommer til at stå alene. Vi har og vil fremadrettet have fuld fokus på bandegrupperingernes ageren, siger Lars Karlsen.

Siden den 20. juli er 143 personer blevet visiteret i Nørrebro, Husum, Brønshøj eller Tingbjerg. Én person er blevet sigtet for besiddelse af en kniv.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik