Politi anholder 19-årig i forbindelse med Ishøj-skyderi

Københavns Vestegns Politi har anholdt en 19-årig mand i forbindelse med skyderiet tirsdag aften i Ishøj. Politiet søger dog fortsat efter flere gerningsmænd.

Første anholdelse i forbindelse med det skyderi, der onsdag aften skete på Vejlebrovej i Ishøj er blevet foretaget.

Københavns Vestegn Politi har anholdt en 19-årig mand.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

- Vi mistænker, at den 19-årige har medvirket til skyderiet, men vi leder fortsat efter andre gerningsmænd, og derfor hører vi meget gerne fra vidner til skyderiet, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose. 

quote I forbindelse med skyderiet blev der skudt mod en grå Mercedes, og ifølge politiets efterforskning blev der skudt tilbage fra Mercedes’en

Uddrag fra politiets pressemeddelelse

Den 19-årige bliver fremstillet i Retten i Glostrup klokken 13.15. Han bliver sigtet for medvirken til forsøg på manddrab, oplyser politiet.

Efterforskningen er dog fortsat åben.

Skudepisoden skete tirsdag aften omkring klokken 18. Sent tirsdag aften beslaglagde politiet en bil af mærket Mercedes med adskillige skudhuller.

Ildkamp mellem to biler

Det har tidligere været fremme, at det i anmeldelsen, som politiet fik klokken 18.26, blev nævnt, at der var tale om et såkaldt drive-by skyderi, hvor en bil kører forbi en anden bil og affyrer skud.

Indtil videre har Københavns Vestegns Politi ikke kunnet bekræfte dette, men i pressemeddelelsen skriver de nu, at der er tale om en skududveksling, hvor begge biler har affyret skud mod hinanden.

- I forbindelse med skyderiet blev der skudt mod en grå Mercedes, og ifølge politiets efterforskning blev der skudt tilbage fra Mercedes’en. I alt blev der affyret 6-8 skud, står der i pressemeddelelsen.

Det afvises dog, at skyderiet skulle have forbindelse til en bandekonflikt. 

- Vi holder efterforskningen åben for andre hypoteser, men vi vurderer aktuelt, at motivet til denne skudepisode skal søges i uoverensstemmelser mellem lokale kriminelle.

- Det er ikke vores vurdering, at der er tale om konflikt mellem etablerede bandegrupperinger, siger Peter Malmose.

Samtidig fortæller vicepolitiinspektøren, at der heller ikke er noget, der tyder på, at skyderiet i Ishøj skulle have sammenhæng med den skudepisode, der skete natten til tirsdag i Avedøre. Her blev skud affyret mod en lejlighed.

Opdatering:

Den 19-årige er efter at være blevet fremstillet i retten fængslet i fire uger. 

 

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Mathias Øgendahl
 
 
Foto: Mathias Øgendahl
 
 
Foto: Mathias Øgendahl

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik