Politiet afslører 200 københavnske kokainkunder

Omkring 200 københavnske kokainkunder kan forvente at høre fra politiet i det nye år.

Københavns Politi er kommet i besiddelse af kontaktoplysninger på omkring 200 kokainkunder i København.

Afdelingen for organiseret kriminalitet ved Københavns Politi anholdt onsdag eftermiddag to mænd på henholdsvis 27 og 37 år, der er mistænkt for at have ageret "hvide bude" - kokainleverandører.

Det oplyser afdelingen i en pressemeddelelse torsdag.

Politiet har i halvanden måned overvåget kommunikationen mellem de to hvide bude og deres kunder. Og kokainkunderne kan godt forberede sig på en opringning fra ordensmagten.

- Kunderne, der har bestilt og fået leveret ulovlige stoffer, kan forvente en henvendelse fra os i begyndelsen af det nye år, siger politikommissær ved Afdelingen for Organiseret Kriminalitet Steffen Thaaning Steffensen.

Handlerne er primært foregået over sms. Der blev ved bestilling af kokain brugt navne som Caroline og Carlo. Og stoffet kunne leveres i to forskellige styrker til henholdsvis 700 kroner og 1000 kroner per gram.

- Pusher-telefonen har været aktiv siden januar. Vi har fulgt med i trafikken på telefonnummeret den seneste halvandet måneds tid, og her er kundekartoteket på cirka 200 personer.

- De fleste har benyttet egen telefon eller firmatelefon med fast abonnement, oplyser Steffen Thaaning Steffensen i en pressemeddelelse.

Køb af kokain straffes med bøde. Første gang lyder den på 3000 kroner, anden gang på 4500 kr., og tredje gang ligger bøden på mellem 6000 og 16.000 kroner

Det ulovlige kokainkøb vil desuden fremgå af den private straffeattest i to år og af den offentlige straffeattest i 10 år.

De to anholdte bude vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Jesper Jul

playFire år efter drabet på politibetjent: Nu samler kollegas kone ind i hans minde

Retten i Roskilde

Bedrog svage og ældre for millioner: Mand fra Greve fængslet

Lucas Kragh Christiansen

Politiet efterlyser igen mistænkt med nyt foto fra efterforskningen

Magnus Buhl Hansen

playMagnus Buhl Hansen blev dræbt af vanvidsbilist på Langebro - retssagen er udskudt

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere