Politiet afgiver varselsskud - tre personer anholdt

Et kanonslag tæt ved en politistation har tilsyneladende fået politiet til at affyre varselsskud.

00:16

Foto: Presse-fotos.dk

Der er affyret varselsskud på Kamillevej på Amager. Foto: Presse-fotos.dk

1 af 3

I forbindelse med undersøgelse af et mistænkeligt forhold på Kamillevej på Amager har Københavns Politi afgivet varselsskud.

Det oplyser politiet på Twitter.

Tre personer er anholdt. Ingen personer er kommet til skade, lyder det.

Omkring klokken 21.00 oplyser politiet, at de indledende undersøgelser viser, at der med sikkerhed var tale om et kanonslag.

Politiet har ikke yderligere kommentarer, oplyser vagtchefen til TV 2 Lorry.

Lokalpolitiet på Amager holder til på Kamillevej 3 i Kastrup.

På billeder kan man se, at der er sat afspærrings-tape op omkring stationen.

Varselsskuddene er affyret tæt ved politistationen på Kamillevej. Foto: Presse-fotos.dk

På Facebook-gruppen "Amager" skriver mange, at de har hørt et stort brag omkring klokken 20.00.

Samtidig spilles der pokalkamp mellem FC Midtjylland og Fremad Amager.

På Twitter skriver den lokale fodboldklub, at man fyrer fyrværkeri af.

Opdateres...

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik