Politiet formoder, at der er et større antal stjålne frimærker i omløb, og advarer mod at falde for fristelsen til at købe billige frimærker.
De stjålne frimærker sælges til halv pris, mener politiet.
- Man skal være varsom, hvis man får tilbudt en større portion frimærker til en billig pris. Vi har en formodning om, at der kan være større partier stjålne frimærker i omløb, siger anklager Martin von Bülow, Københavns Vestegns politi til ekstrabladet.dk.