Politiet advarer mod falske betjente

Fra tid til anden oplever politiet, at de bliver kopieret. Nu advarer de mod falske betjente.

"Pas på falske betjente i gadebilledet." 

Så klar er advarslen fra Københavns Politi nu, efter de nyligt fik en anmeldelse fra en bekymret borger.

- Det er noget, vi ser fra tid til anden, og det er derfor, vi nu advarer på Twitter, siger ledende politidirektør ved Københavns Politi, Allan Nyring, til TV 2 Lorry.

Videre fortæller han, at de falske betjente taler dårligt engelsk, er klædt i civil og udgiver sig for at være fra politiet.

Motivet er umiddelbart penge, som de prøver at opkræve fra de mennesker, de henvender sig til.

- De går tilsyneladende efter asiatiske turister. Vi ved ikke, hvorfor det lige er asiatere, men de forsøger at få penge fra dem, siger Allan Nyring.

På Twitter opfordrer Københavns Politi til, at man beder om at se betjentens ID, hvis man skulle blive passet op af en 'betjent' i civil.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik