Politiet advarer: Forbered jer på sang og skrål fra fremmede

Helsingør får her til eftermiddag besøg af en stor gruppe Brøndbyfans. Forbered jer på lægge ører til sang, lyder politiets råd til beboere i området.

FC Helsingør er kommet i ALKA Superligaen, og søndag klokken 16 skal de møde BIF på hjemmebane.

Det betyder, at Helsingør atter får besøg af et stort hold Brøndbyfans, der skal til stadionet på Nordre Strandvej.

Der forventes udsolgt med cirka 6.000 tilskuere, hvoraf cirka 1.500 af tilskuerne er Brøndbyfans.

Nordsjællands Politi forventer, at en stor del af dem tager toget til og fra Helsingør Station, og de fleste vil ankomme ved 14-tiden. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Derfor advarer politiet nu beboere i området om, at de kan forvente, at de før og efter kampen skal lægge ører til sang og lignende fra en gruppe personer, de normalt ikke ser i nabolaget.

- Vi ønsker at forberede byens borgere på festlige indslag og ønsker god kamp til både spillere og tilskuere, siger politiinspektør Jesper Kracht, Nordsjællands Politi, i pressemeddelelsen.

Planlagt rute

Politiet vil følge Brøndbyfansene til og fra stadion ad en planlagt rute: Jernbanegade – Havnegade – Allegade – Sct. Annagade – Lappen – Nordre Strandvej. De vil blive fulgt i højre side af kørebanen.

Politiet vil være til stede både før, under og efter kampen.

- Vi vil bruge vores store erfaring med håndtering af fodboldkampe i Superligaen, da vi jo i flere år har håndteret kampe, hvor kredsens andre superligahold – Lyngby BK og FC Nordsjælland har haft hjemmekampe. Vi ønsker hermed at forberede byens borgere på dette festlige indslag og ønsker god kamp til både spillere og tilskuere”, siger politiinspektøren.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik