Politiassistent: Det var mig der hentede hunden Thor

Det var politiassistent Lars Bo Lomholt fra Nordsjællands Politi, der hentede Schäferhunden Thor. Han stod frem på Lorry kl. 19:30.

Den 29. januar omkring kl. 22:00 iførte Lars Bo Lomholt sig politiuniform, tog politibilen op til Hillerød Dyreinternat og hentede Schäferhunden Thor. Thor skulle have været aflivet i går kl. 14:00 af en dyrlæge fra Slotsbyens Dyreklinik i Hillerød.

Lars Bo Lomholt er blevet afhørt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed kl. 17:00 i dag. Før afhøringen havde Lars Bo Lomholt et møde med sin forsvarsadvokat Henrik Stagetorn.

Beslutningen om at hente Thor tog Lars Bo Lomholt, da det stod klart, at Thor skulle aflives som følge af hundelovens paragraf vedrørende skambid.

"Vi politifolk kommer i konflikt med vores egen moral, når fredelige familiehunde aflives for bagateller" siger Lars Bo Lomholt, politiassistent, Nordsjællands Politi

Thor er ifølge Lars Bo Lomholt i gode hænder.

"Jeg håber, at politikerne nu vil ændre hundeloven, så uskyldige hunde ikke længere aflives" siger Lars Bo Lomholt til TV2/Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik