Et billede fra aktionen - se flere på localeyes.dk

Ifølge vidner var der mindst 10 mand med til aktionen.

1 af 2

Politiaktion i sommerhusområde: Mand sigtet for tre voldtægter

Nordsjællands Politi rykkede i nat talstærkt ud til et villakvarter i Hornbæk.

Natten til fredag stormede politiet et hus i et sommerhuskvarter i Hornbæk. Nordsjællands Politi bekræfter, at politiet har foretaget en aktion og at de stadig arbejder på stedet. 

- Vi har foretaget en ransagning på stedet og anholdt en person, lyder der fra  pressekoordinator i Nordsjællands Politi, Henrik Suhr. 

Læs også Nordsjællandsk mor fængslet for voldtægt af fireårig søn

En 32-årig mand er blevet sigtet for at have voldtaget tre kvinder på 66, 55 og 56 år. Overgrebene er sket i Frederiksværk på Sjælland og Kolding i Jylland.

Politiet fik anmeldelsen om voldtægten mod den 66-årige kvinde torsdag aften ved 18.30-tiden. 

Der er ikke oplysninger om, hvor voldtægten fandt sted, og om de nærmere omstændigheder i øvrigt.

Manden blev anholdt omkring klokken tre natten til fredag, da betjente troppede op i sommerhuset i Hornbæk. 

Huset er blevet undersøgt af politiets teknikere, og undersøgelserne fortsætter fredag.

Mandens bil er taget med af politiet, så den også kan blive undersøgt for eventuelle spor.

Der er fredag morgen kun få oplysninger om sagen. Det skyldes blandt andet, at det endnu ikke er afklaret, om anklagemyndigheden vil kræve, at grundlovsforhøret med manden kommer til at foregå for lukkede døre.

Nordsjællands Politi oplyser i deres døgnrapport, at den 32-årige kommer fra Brædstrup, som ligger mellem Horsens og Silkeborg. 

Nordsjællands Politi har fredag eftermiddag udsendt et signalement af den 32-årige, da det ikke kan udelukkes, at han har begået andre lignende forbrydelser.  

Signalement 

Mand af bosnisk oprindelse,
32 år,
cirka 175 cm høj,
spinkel af bygning,
mørkt kort hår der er kortere i siderne,
tatoveret på venstre side af halsen med bl.a. navnet ”Betina”,
sort plet under højre øje.
Kilde: Nordsjællands Politi

Et billede fra aktionen - se flere på localeyes.dk

 

Læs også Mand sigtes for voldtægt på politisk sommerlejr