Politi: Vi måtte trække os fra unge, der dansede på bil

Tre blev anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand, da politiet ville stoppe unge, der dansede på bil til Distortion.

En video af unge, der onsdag danser på en grå Berlingo til Distortion, bliver lige nu delt med lynets hast på sociale medier.

Se mere: Se video: Unge danser bil halvt ihjel til Distortion 

I den forbindelse stiller flere spørgsmåltegn ved, hvorfor politiet ikke brød ind og fik de unge mennesker jaget væk fra bilen, der stod ved den såkaldte 'Daily Dak'-scene ved Slotsgade på Nørrebro.    

Det prøvede politiet faktisk også på, men det endte i stedet med, at politiet måtte trække sig fra området, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen fra Københavns Politi.  

- Vi blev gjort opmærksomme på, at nogen hoppede på bilen, og vi sendte betjente derhen i civilt tøj for at tage bestik af situationen. Det endte med, at nogen kastede øldåser mod betjentene. Da betjentene anholdte dem, der havde kastet øldåser, endte det med tumult, siger Henrik Møller Jakobsen til TV 2 Lorry.

Han fortæller, at stemningen efterfølgende var så ophedet, at politiet vurderede, at man ikke skulle gribe yderligere ind.

- Hvis vi var begyndt at anholde flere, var det blevet farligt for vores betjente. Det er døduheldigt, at det går ud over en bil, men det er bedre, end at borgere og betjente kommer til skade, siger Henrik Møller Jakobsen til TV 2 Lorry.

Han oplyser, at tre personer onsdag blev sigtet for vold mod tjenestemand.

Vicepolitiinspektøren kender ikke de nærmere detaljer omkring bilen eller bilens ejer, men oplyser, at der bliver en sagsbehandling på den ødelagte bil.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik