Politi: Vi kender ikke årsagen til brand i Nyhavn

Årsagen til en brand ved restaurationen Skipperkroen i Nyhavn er endnu ukendt, oplyser politiet.

Politi, brandvæsen og tilskuere mødte lørdag aften talstærkt frem til en brand i Nyhavn.

Søndag formiddag kender politiet endnu ikke årsagen til branden, der startede i en mindre bygning bag restaurationen Skipperkroen.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

- Der var ild i tagkonstruktionen, og bygningen har fået store skader, men vi har endnu ikke noget bud på brandårsagen, siger vagtchef hos Københavns Politi Henrik Stormer til TV 2 Lorry.

Lørdag aften var brandvæsenet bekymret for, at ilden skulle brede sig i det travle restaurationsområde, men det lykkedes dog relativt hurtigt at få ilden under kontrol.

Ingen kom til skade ved branden, der blev anmeldt lige omkring klokken 20.30.

- Der var røg og flammer og mange tilskuere dernede, og slukningsarbejdet foregik fra forsiden af restaurationen, for der var ikke andre muligheder for at komme til ildstedet, men gæsterne i restauranten var ikke i fare, siger vagtchef Henrik Stormer til TV 2 Lorry.   

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik