Politi: Vi afviser ikke ofre for voldtægt

Rigshospitalet fortæller, at flere kvinder afvises af politiet, når de kommer med en anmeldelse om voldtægt.

Flere kvinder møder en kold skulder hos politiet, når de forsøger at anmelde en voldtægt.

Den melding kommer fra Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet med i onsdagens udgave af MetroXpress.

Læs også: Hospitaler: Politiet afviser....

Officielt falder antallet af anmeldelser, men på centret er erfaringen en anden:

- Vi oplever tværtimod, at der er flere kvinder, der ikke anmelder voldtægterne og flere, der bliver afvist, når de går til politiet, udtaler afdelingssygeplejerske Hanne B. Nielsen.

I Københavns Politi kan vicepolitiinspektør Jens Møller ikke skrive under på udsagnet.

- Det kan jeg på ingen måde nikke genkendende til. Tværtimod har vi indskærpet over for personalet, at man selvfølgelig skal modtage og behandle anmeldelser om voldtægt, siger han til Ritzau.

Vicepolitiinspektør: Ingen anmeldelser om voldtægt bliver afvist

Sidste år kom Joan Søstrene til politiet med en lignende bekymring, og det førte til et møde med blandt andre Jens Møller.

- Ingen anmeldelser om voldtægt bliver afvist, siger vicepolitiinspektøren. Han leder den efterforskningsafdeling, der behandler blandt andet sædelighedsforbrydelser.

I Jylland fortæller Center for Voldtægtsofre til MetroXpress, at nogle kvinder er blevet afvist over telefonen.

SF's retsordfører, Karina Lorentzen, ønsker mere hjælp til ofrene.

- Der er et behov for at kunne tilkalde en bistandsadvokat, når offeret melder sig på politistationen eller voldtægtscentret, også selv om det er om natten, udtaler hun.

- Det er afgørende for, at ofrene føler sig trygge, tilføjer Karina Lorentzen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik