Politi tordner mod fodboldbøller efter uroligheder: "Helt uacceptabelt"

Københavns Vestegns Politi hasteindkalder Brøndby Kommune, Brøndby IF, Brøndby Support og Alfa supportgruppen til møde efter uroligheder søndag.

Adfæren fra fodboldbøllerne, der kastede med sten efter politibetjente og antændte barrikader søndag efter kampen mellem FCK og Brøndby IF, er helt og aldeles uacceptabel.

Det siger politiinspektøren fra Københavns Vestegns Politi, der nu hasteindkalder Brøndby Kommune, Brøndby IF, Brøndby Support og Alfa supportgruppen til møde

- Vores betjente går på arbejde for at hjælpe borgerne og for at skabe tryghed. At nogle af dem må ende arbejdsdagen på hospitalet på grund af nogle fodboldbøllers adfærd er helt uacceptabelt, siger Kim Christiansen i en pressemeddelelse.

I tæt dialog med Rigspolitiet vil Københavns Vestegns Politi sammen med parterne diskutere fremtidige tiltag i forbindelse med fremtidige højrisiko-fodbodkampe.

- Det er endnu for tidligt at pege på konkrete fremtidige tiltag. Men borgerne kan være vis på, at det er et område der bliver analyseret meget nøje endnu engang, siger Kim Christiansen.

Brødnby klar til at hjælpe politiet

I en pressemeddelelse skriver Brøndby IF's ledelse, at klubben er klar til at hjælpe politiet i efterforskning af søndagens fodboldballade efter derbyopgør med FCK.

Det siger direktør Jesper Jørgensen.

- Vi arbejder hele tiden på at forbedre stadionoplevelsen og øge sikkerheden til vores kampe, og vi arbejder målrettet videre med en række tiltag, der kan hjælpe os og myndighederne med at få identificeret og slået ned på ballademagere, før, under og efter kampe, lyder det i en skriftlig pressemeddelelse.

Syv anholdte

I forbindelse med urolighederne blev flere betjente ramt af sten eller udsat for anden vold.

Artiklen fortsætter efter videoen...

 

Syv personer blev anholdt ved urolighederne, der især skete i nærheden af Bodega Hovsa på Seminarievej i Brøndby, som er et tilholdssted for Brøndby-tilhængere. De blev alle løsladt i går aftes, men er fortsat sigtet.

- Vi har allerede sikret billeder af rigtig mange af voldsmændene og jeg kan garantere for at der bliver sat tilstrækkeligt med ressourcer ind på at få bragt disse gerningsmænd til ansvar, siger Kim Christiansen.

Fem betjente blev efterfølgende behandlet på skadestue på grund af deres skader. En af dem blev efterfølgende hospitalsundersøgt. Flere betjente blev efterfølgende tilset af en læge på politigården i Albertslund. De havde alle mindre skader som følge af kasteskyts.

Betjenten, der blev undersøgt på Herlev Hospital efter at være blevet ramt af stenkast, blev udskrevet sent i går aftes og er nu sygemeldt, oplyser politiet.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik