Politi: For tidligt at vurdere effekt af nyt stalking-tiltag

Tre ud af fire politikredse i TV 2 Lorrys sendeområde har ikke brugt strakstilhold i stalking-sager, de første fem måneder det har været muligt. Nu forklarer politiet sig.

Det har vakt kritik, at et nyt stalking-værktøj ikke har været taget meget i brug, siden det blev lagt i politiets værktøjskasse 1. januar 2017. 

I TV 2 Lorrys sendeområde er det kun Københavns Vestegns Politi, som har benyttet sig af muligheden

. Der er tale om et strakstilhold, som gør det muligt at tildele et polititilhold med øjeblikkelig virkning - hvis der ingen forbindelse er mellem stalkeren og offeret.

Læs også Politiet giver ikke strakstilhold til stalkere, selvom de nu må

Blandt kritikerne er foreningen Dansk Stalking Centers direktør, Lise Linn Larsen. Hun siger til Berlingske, at "det er beskæmmende, at der er givet så få strakstilhold".

Men det er stadig for tidligt at vurdere strakstilholdets effekt, siger politikommissær Peter Steffensen fra Det Nationale Forebyggelsescenter, der hører under Rigspolitiet.

- Det er en lovgivning, som er trådt i kraft her i begyndelsen af 2017. Og vi evaluerer selvfølgelig på, i hvilket omfang strakstilholdet bliver benyttet, siger han.

Peter Steffensen kalder strakstilholdet "et specialværktøj i værktøjskassen", som kan bruges, hvis de to personer ikke har forbindelse til hinanden.

- Det kan for eksempel være en tv-vært, som bliver stalket af en seer, vedkommende aldrig har mødt.

- Det er ikke et værktøj, man kan bruge, hvis der eksempelvis er fælles børn eller ejendom. 

Læs også Stalkere skal hurtigere have tilhold ved chikane

Ifølge Berlingske har mindst ni politikredse slet ikke brugt tilholdet fra 1. januar til 1. juni.

Det er endnu for svært at svare på hvorfor, siger Peter Steffensen. Men han understreger, at strakstilholdet er ét tiltag blandt flere.

- Vi har forskellige værktøjer, vi kan gøre brug af. Et af dem er risikovurderingsværktøjer, hvor vi kigger på data om gerningsmanden og den forurettedes bopæl, arbejdsplads og så videre.

- Der kommer nogle forskellige faktorer, som siger noget om, hvor truende stalkeren er, og så kan vi lave forskellige tiltag ud fra vurderingen, siger politikommissæren.

Efterfølgende kan politiet eksempelvis uddele en alarmtelefon eller i alvorlige tilfælde flytte den udsatte til en anden adresse.

- Og så vejleder vi samtidig den forurettede til at tage kontakt til Dansk Stalking Center, hvor de kan få støtte og vejledning, tilføjer Peter Steffensen.

/ritzau/

Læs også Helle stalket i 15 år: 'Jeg var i konstant alarmberedskab'