Se flere billeder fra aktionen ved klikke videre. Foto: alarm112danmark.dk

Foto: alarm112danmark.dk

Foto: alarm112danmark.dk

Foto: Google maps

1 af 4

Bomberyddere og politi talstærkt til stede på Amager

Politiet har afspærret et område i et beboelseskvarter på Amager.

Opdatering: Politiet meddeler til TV 2 Lorry, at den mistænkelige genstand viste sig at være et bortkastet kostume. 

- Indledningsvis var det mistænkeligt, men da vi fik det undersøgt var det et kostume, der var smidt ud, siger Thomas Tarpgaard til TV 2 Lorry tirsdag 17.45. 

På Twitter uddyber Københavns Politi, at kostumet "i starten havde (...) en karakter af at være mistænkeligt, hvilket viste sig ikke at være tilfældet. Det mistænkelige uddybes ikke", skriver politiet.

-------------------------------------------------------------------------------------

Oprindelig artikel: Politiet arbejder lige nu omkring Kastrupvej og Kretavej. Det bekræfter Københavns Politi på Twitter. 

Ved du noget? 

Kontakt redaktionen på magr@tv2lorry.dk

"Politiet er på Kretavej, hvor vi undersøger et mistænkeligt forhold," står der i tweetet. 

Vagtchef Thomas Tarpgaard fortæller til TV 2 Lorry, at der er fundet en mistænkelig genstand, men han vil ikke komme nærmere ind på, hvad det er. 

Et vidne på stedet fortæller til TV 2 Lorry, at hele gården til Kastrupvej 80-82 er spærret af - og en mand i bombedragt er set gå ind. Derudover er rullemarie i gang med at blive klargjort til at rykke ind. 

Læs også Efter skyderi: Politiet efterlyser to på cykel

Mindst fem patruljevogne er på stedet samt en civilvogn med hunde. Derudover er en akutlægeindsatsleder også tilkaldt sent tirsdag eftermiddag. 

Vidnet fortæller desuden at politiet har beordret, de folk, der stod på altanerne ud til gården, ind i lejlighederne. 

TV 2 Lorry følger sagen. Artiklen opdateres løbende.

  Foto: alarm112danmark.dk

  Foto: alarm112danmark.dk

  Foto: alarm112danmark.dk