Udbrændt luksusbil kædes sammen med skyderi: Hvem kender den?

Midt- og Vestsjællands Politi søger nu vidner til skyderiet natten til søndag i Greve-bydelen Hundige. Politiet er særligt interesseret i vidner, som kender til en afbrændt Audi.

Natten til søndag blev to unge mænd ramt af skud, da den bil, de sad i, blev hårdt beskudt i et lyskryds.

Episoden udspillede sig omkring klokken 01.00. Her modtog politiet en anmeldelse om, at der var blevet afgivet flere skud mod en bil i krydset mellem Godsvej og Hundige Centervej i Greve.

Politiet har fortsat ikke klarlagt motivet bag skyderiet, men oplyste i en pressemeddelelse tidligere søndag, at "politiet arbejder ud fra en teori om, at det er et opgør i det kriminelle miljø."

Søndag eftermiddag er der nyt i sagen. Nu efterlyser Midt- og Vestsjællands Politi vidner, som kan have set en lys Audi personbil.

Natten til søndag blev en sølvgrå Audi A6 Limousine brændt af i Brøndby. Politiet mener, den kan have tilknytning til en skudepisode i Greve få timer forinden.
Natten til søndag blev en sølvgrå Audi A6 Limousine brændt af i Brøndby. Politiet mener, den kan have tilknytning til en skudepisode i Greve få timer forinden.
Foto: Presse-fotos.dk

Bilen kan være blevet anvendt af gerningsmændene som flugtkøretøj.

Omkring en time efter skyderiet i Hundige, modtog Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om en brændende bil, der stod i Brøndby Strand.

Bilen var en sølvfarvet Audi A6 Limousine, som var blevet efterladt ved Dyringsparken nummer 2.

Politi søger vidner, som har set bilen

Politiet søger information fra personer, som har set den lyse Audi køre fra Godsvej i Greve.

- Borgere der i øvrigt har observeret noget mistænkeligt omkring stedet, hvor den brændende bil blev fundet, bedes ligeledes underrette politiet, skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Midt- og Vestsjhællands Politi understreger, at det også "kan være oplysninger om personer, der har opholdt sig nær ved Audien, eller køretøjer der har samlet personer op omkring Dyringsparken i Brøndby Strand".

Det gælder for perioden frem til 01.55, hvor branden startede.

Politiet kan kontaktes på telefon 114, hvis man har oplysninger i sagen.

Natten til søndag blev en sølvgrå Audi A6 Limousine brændt af i Brøndby. Politiet mener, den kan have tilknytning til en skudepisode i Greve få timer forinden.
Natten til søndag blev en sølvgrå Audi A6 Limousine brændt af i Brøndby. Politiet mener, den kan have tilknytning til en skudepisode i Greve få timer forinden.
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik