Politi sigter bilist for kammerats ulykke

Bilist er til afhøring hos Midt- og Vestsjællands Politi om en episode, hvor hans kammerat er kommet slemt til skade.

To kammeraters dumdristige leg på en vej i Greve kan ende med, at den ene bliver straffet.

Politiet har søndag formiddag sigtet ham for i kådhed og på hensynsløs måde at have udsat den anden for livsfare.

Episoden skete på Jerismosevej i Greve syd for København ved 23.30-tiden.

Den ene unge mand lagde sig op på køleren af kammeratens bil. Derefter gassede kammeraten op, kørte nogle meter og bremsede hårdt op.

Manden på køleren blev slynget af og har fået alvorlige skader - heriblandt kraniebrud.

Sigtelsen mod bilisten er blevet rejst under en afhøring hos Midt- og Vestsjællands Politi, oplyser vagtchef Claus Hald Simonsen.

Det drejer sig om overtrædelse af straffelovens paragraf 252: Det kan give fængsel "for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde" at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Den unge mand risikerer dog kun en kortvarig straf, hvis han senere tiltales og findes skyldig.

For nogle år siden blev en person således idømt 10 dages betinget fængsel for at køre med en person på taget.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik