Foto: LocalEyes

Politi rykker ud til dødsfald på Christiania

Onsdag aften var politiet massivt til stede på Christiania.

Onsdag aften var politiet til stede på Christiania med mindst seks betjente.

Politiet oplyser, at det skyldes, at man skulle hente en person der var afgået ved døden. Ifølge vagtchefen er der tale om et almindeligt dødsfald.

Da politiet i går var ved at afslutte en aktion på Christiania, blev de overfaldet af en større gruppe mennesker, som kastede sten og flasker mod politiet. To betjente blev ramt på hjelmene og måtte efterfølgende tilses på skadestuen.

Adspurgt om det relativt store politiopbud for at hente en afdød skyldes gårsdagens episode, svarer vagtchefen ved Københavns Politi:

- Vi har vores måde at arbejde på, I har jeres.

  Foto: LocalEyes

  Foto: LocalEyes

  Foto: LocalEyes

  Foto: LocalEyes

  Foto: LocalEyes