Politi på jagt efter sexkrænker i nat

Københavns Politi var i nat massivt til stede på Nørrebro i forsøget på at fange den sexkrænker, der har plaget området siden juni. Siden lørdag aften har de fået 45 nye henvendelser i sagen.

Københavns Politi var i nat massivt til stede på Nørrebro på jagt efter den mand, der siden juni måned har krænket flere kvinder i området. Det skriver Ekstra Bladet.

"Vi har været ude i området for at se, om vi enten kunne være præventive eller fange ham," siger Jens Møller, vicepolitiinspektør hos Københavns politi til avisen.

Siden lørdag aften har politiet fået 45 nye henvendelser i sagen.

Se mere her: Sexkrænker skaber uro på Nørrebro

Manden har fulgt efter kvinderne, enkelte gange helt til deres dør, befølt dem uden på tøjet og forsøgt at kysse dem, fortæller politiet.

Signalementet lyder på en mand på mellem 25 og 35 år, 175 til 185 centimeter høj, almindelig af bygning, af mellemøstlig oprindelse og med kort, sort hår.

Politiet opfordrer vidner til at kontakte dem på nummer 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik