Politi: Overfald på KBH H var iscenesat

Togtrafikken på Københavns Hovedbanegård stod stille i fire timer, efter et ifølge politiet falsk overfald.

En mand er sigtet for falsk anmeldelse og for at have skabt omfattende forstyrrelse i togdriften, efter at han fredag morgen anmeldte, at han var blevet overfaldet ved Københavns Hovedbanegård af to gerningsmænd.

Det oplyser Københavns Politi. Manden nægter, at han skulle have iscenesat hændelsen.

Politiet afspærrede Københavns Hovedbanegård i omkring fire timer, hvor togtrafikken til og fra banegården stod stille.

- Københavns Politis hundeafdeling er netop nu ved at undersøge Hovedbanegården, lød meldingen fra politiet, som i løbet af fredag har været sparsomme med oplysninger om hændelsen.

Det var kort før klokken 04.00 fredag morgen, at en DSB-medarbejder skulle være blevet overfaldet af to mænd i et tog på banelegemet mellem Københavns Hovedbanegård og Dybbølsbro Station. Mændene bagbandt ham angiveligt med tape og forsvandt herefter.

Efter noget tid blev manden befriet af kolleger, der slog alarm til politiet.

Men den historie passer altså ikke ifølge Københavns Politi. Manden bliver nu fremstillet i grundlovsforhør i løbet af lørdag. Det er endnu ikke afklaret om grundlovsforhøret bliver for lukkede døre.

DSB har ingen kommentarer til sigtelsen, oplyser DSB's pressevagt.

Se flere oplysninger i vores udsendelse kl. 19:30


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik