Politi opruster til nye bandeopgør

Trods forsøgene på at nedtone den seneste tids uroligheder i Hovedstadsområdet forbereder Københavns Politi sig i al stilhed på nye skudepisoder og flere bandeopgør mellem rockere og indvandrergrupper, skriver Berlingske Tidende.

Politiet går
således weekenden i møde i højeste beredskab, og politiledelsen
har derfor besluttet at indkalde ekstra personale ved at
inddrage frivagter hos en lang række betjente og drosle ned for
andre opgaver. »Vi har øget beredskabet ved at stryge fridage og
ved at nedprioritere andre opgaver og sætte synlighed på gaden
og efterforskningen i første række. Vi håber meget på, at man
besinder sig, men vi er også klar til at tage problemerne i den
rækkefølge, de opstår,« siger chefpolitiinspektør Per Larsen fra
Københavns Politi. Efter et par fredelige dage venter en
weekend, hvor de helt tunge grupperinger i indvandrermiljøet -
Blågårds Plads Gruppen og Black Cobra - af mange kilder i
miljøet frygtes at gå ind i konflikten mellem gadebander samt
Hells Angels og deres støtter fra gruppen AK81. Både Black Cobra
og Blågårds Plads Gruppen er i stor stil ved at mobilisere
støtte. Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger er et
mæglingsforsøg på Nørrebro mellem ledende bandemedlemmer blevet
afvist. Det er angiveligt særligt en episode sidste weekend,
hvor to unge indvandrere uden tilknytning til Nørrebro-banderne
blev skudt ned foran internetcafeen Surf&Play i Rantzausgade,
der nu skal hævnes. Københavns Politi har samtidig etableret en
historisk stor visitationszone i forsøget på at dæmme op for
nye, voldsomme uroligheder. Hele Københavns Politikreds med
undtagelse af Tårnby og Dragør har fået status af én stor
visitationszone, og det er aldrig sket før.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik