Politi opretholder sigtelse mod politiker.

Fyns Politi har fået hastebehandlet analysen af den blodprøve, der blev taget fra Roskilde Kommunes viceborgmester, Bjørn Dahl, i forbindelse med, at han mandag aften blev stoppet nord for Oure på Fyn og sigtet for spirituskørsel, skriver DAGBLADET Roskilde.

Det oplyser chefpolitiinspektør Michael Flemming Rasmussen fra Fyns Politi.- Vi kan bekræfte, at vi har modtaget resultatet af blodprøven, og at promillen er af en sådan størrelse, at vi opretholder sigtelsen mod viceborgmesteren, siger Michael Flemming Rasmussen.Han vil dog ikke sige præcis, hvor høj promillen har været.- Det offentliggør vi ikke, siger Michael Flemming Rasmussen.Formanden for Venstre i Roskilde Kommune, Holger Hasle Nielsen, har tidligere på ugen i samråd med Bjørn Dahls familie forklaret, at Bjørn Dahl er blevet ramt af en hurtigt opstået depression. - Han har desværre brugt alkoholen til at dulme depressionen, og han har desværre kørt bil i den tilstand, har Holger Hasle Nielsen forklaret.Bjørn Dahl blev sygemeldt allerede inden sigtelsen for spirituskørsel. Det skete i forbindelse med et internt møde i Venstre sent mandag.Sagen omkring Bjørn Dahls spirituskørsel skal indbringes for Valgbarhedsnævnet. Tidligere afgørelser herfra viser, at promillen skal have været over 1,5, før en folkevalgt bliver erklæret uegnet til at fortsætte som eksempelvis byrådsmedlem.Er dette tilfældet for Bjørn Dahl, vil han ligeledes miste sine poster i Kommunernes Landsforening, hvor han sidder i bestyrelsen og er formand for organisationens teknik- og miljøudvalg.Til DAGBLADET forklarer en tydeligt mærket Bjørn Dahl, at han med stor sandsynlighed ikke længere ønsker at være borgmesterkandidat for partiet Venstre i Roskilde Kommune.En beslutning, som han forklarer, allerede var truffet før han blev stoppet af politiet og sigtet for spirituskørsel.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik