Politi opgiver at tiltale

Politiet har ikke kunnet samle beviser for, at de 28 skud, der blev affyret i Lundtoftegade i marts, var et forsøg på at dræbe en eller flere i gaden, det skriver Ritzau.

Statsadvokaten har valgt at droppe en straffesag mod et dusin yngre mænd, der var sigtet for drabsforsøg.

Anklagemyndigheden mener dog stadig at kunne bevise, at tre af de mange sigtede bar skydevåben, og at de på hensynsløs måde udsatte andre for livsfare.

En kommende straffesag kommer derfor til at dreje sig om de to punkter.

De mistænkte er ifølge Københavns Politi alle relaterede til banden Loyal to Familia.

Hvad er Loyal to Familia?

Bandemedlemmer skal undgå bandeord og adlyde de overordnede.

* Bandegrupperingen Loyal to Familia er opstået i januar i år.
* Nogle af de tilknyttede unge mænd optræder i karakteristiske sorte klubtrøjer.
* Medlemmerne holder til i Kokkedal, Tingbjerg, København og Skovlunde.
* LTF har for eksempel været i voldelig konflikt med Værebros Hårde Kerne, VHK, og med grupperingen MOB Lunden i Lundtoftegade.
* Tilsyneladende er medlemmerne underlagt visse regler. Et papir fundet hos to brødre handler om 'sikkerhed' og om 'adfærd', er det kommet frem under hashsagen i Glostrup.
* For eksempel skal man være på vagt over for mistænkelige personer, og man skal adlyde sine overordnede, tale pænt og undgå bandeord.
* LFT-tilknyttede mænd optræder i en stribe straffesager. Her er nogle af dem:
- 11 er tiltalt i en sag om overfald med knive og køller. Den behandles i Retten på Frederiksberg i november.
- Tre vil blive tiltalt for at udsætte andre for fare og for våben efter voldsomt skyderi i Lundtoftegade i marts.
- Tre er anklaget for i marts at forsøge at dræbe en 17-årig dreng ved et pizzeria i Bagsværd.
- 11 er tiltalt i den aktuelle sag om omfattende hashhandel i Skovlunde og om våben.
/ritzau/

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik