Kampklædte betjente med maskinpistoler omringer bandemedlem

Torsdag aften har politiet omringet en bil og anholdt føreren. Sagen har muligvis forbindelser til skyderiet tidligere i dag, hvor en 22-årig døde.

Med våbnene trukket omringede politiet torsdag aften en hvid bil ved H.C. Ørsteds Vej ved siden af Forum på Frederiksberg. 

Ifølge et vidne, der overværede episoden fra sit vindue, tog politiet føreren af bilen med. Bilen var med svensk nummerplade. 

- Den hvide bil bliver omringet af flere politibiler. Betjentene springer ud af deres patruljevogne med våbnene trukket og danner en ring om den hvide bil, siger øjenvidnet til TV 2 Lorry. 

Ifølge øjenvidnet åbner en kvindelig betjent døren til førersædet, og føreren gør modstand, før han bliver trukket ud af bilen.

Herefter bliver han ifølge øjenvidnet lagt ned på jorden i nogle minutter, inden han bliver iført en hvid heldragt og ført ind i en politibil. 

Herefter ankommer flere politibiler og et såkaldt 'salatfad', som den pågældende bliver overflyttet til. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

 

Politiet bekræfter torsdag aften, at politiet har anholdt en 28-årig mand, der er bandemedlem. 

Hele vejen var spærret for trafik i begge retninger under episoden. 

Muligvis forbindelse til skyderi

Tidligere torsdag ville politiet ikke kommentere på episoden, men oplyser på et pressemøde at anholdelsen muligvis har forbindelse til skyderidet, hvor en 22-årig døde. 

- Vi kan ikke sige noget med sikkerhed. Men det indgår lige nu i vores undersøgelser, lyder det fra politiinspektør Torben Svarrer.

 
 
Foto: Niels Kristian Lind

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik