Politi og Skat slår til mod bander

I en fælles aktion er politiet og Skat rykket ud til flere adresser i København. Aktionen er et led i indsatsen mod bandekonflikten.

Politi og Skat er i gang med en aktion mod blandt andet formodede illegale spilleklubber og kiosker i Nordvestkvarteret og på Nørrebro i København. Aktionen retter sig mod mistænkte deltagere i bandekonflikten, og er en del af den såkaldte Al Capone-indsats, hvor man går efter bandernes penge. Op mod en halv snes adresser skulle i øjeblikket være ved at blive ransaget. Vi har en aktion sammen med Skat, men resultatet er endnu uvist, siger politiets centrale vagtleder.

/ritzau/