Video af knivstikkeri offentliggjort: Gerningsmand efterlyst

Københavns Vestegns Politi offentliggør overvågningsvideo af et knivstikkeri i Hvidovre, hvor en mand blev stukket i ballen og i ansigtet.

I et forsøg på at fange gerningsmanden bag et knivoverfald ved Åmarken Station i Hvidovre har Københavns Vestegns Politi offentliggjort en video fra knivstikkeriet.

Overvågningsvideoen viser en gerningsmand overfalde en 21-årig mand uden for Åmarken Station den 27. august klokken 11.05.

Den unge mand blev stukket i ballen og overfladisk i ansigtet.

Videoen viser gerningsmanden, der løber efter offeret og gør klar til at stikke ham med kniv.

Sådan beskriver politiet gerningsmanden

Mand, mellemøstlig af udseende, kraftigt bygget, iført sort jakke med hætten oppe, formentlig af mærket ”North Face”, mørke joggingbukser, mørke sko. Manden medbragte en kniv.

- Overvågningsbillederne af overfaldsmanden er ikke de bedste, men vi håber alligevel at offentligheden kan hjælpe os med at få identificeret manden, siger politikommissær Andreas Mollerup.

Kan man hjælpe med at identificere gerningsmanden, eller har man oplysninger i sagen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes døgnet rundt på 43861448.

Knivstikkeriet skete ved Åmarken Station den 27. august.
Knivstikkeriet skete ved Åmarken Station den 27. august.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik