Politi ødelagde retssag om bortført dreng

Anneli Cristel de Teilmann fra Hillerød er enlig mor med tre sønner, men siden påskeferien sidste år har 11-årige Tobias manglet hjemme ved spisebordet.

Drengenes danske far bor i
Sverige og havde Tobias på ferie i påsken, men nægtede at
aflevere ham, da ferien sluttede, skriver Frederiksborg Amts
Avis.Det er ifølge straffeloven ulovligt at tilbageholde et barn
- også sit eget - hvis en anden har forældremyndigheden. Derfor
meldte Anneli Cristel de Teilmann sin eksmand til politiet for
bortførelse. Først blev anmeldelsen afvist af Nordsjællands
Politi, men da Anneli Cristel de Teilmann klagede til
Statsadvokaten, blev sagen genoptaget, dog uden at ende med at
blive behandlet i retten, da sagen endelig kom for i februar.
Eksmanden blev nemlig frikendt, fordi retssagen ikke var blevet
forkyndt for ham inden for den frist på to måneder, som
retsplejeloven kræver.Anneli Cristel de Teilmann har altid haft
forældremyndigheden over Tobias og hans to ældre brødre. Hendes
eksmand forlod familien, før Tobias blev født, så nu kæmper
Anneli Cristel de Teilmann en indædt kamp for sine drenge. Hos
Statsadvokaten beklager man sagsforløbet hos
anklagemyndigheden.- Det er uheldigt, og det må ikke ske, at man
overskrider fristen på to måneder. Det er dybt beklageligt,
siger statsadvokatassesor Steen Saabye.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik