Arkivfoto Foto: Morten Germund / Scanpix Denmark (arkiv)

Politi efterlyste: 13-årig pige meldt savnet

13-årige Samiira er meldt savnet siden i aftes. Hun blev sidst set på Nørrebro.

OPDATERING KLOKKEN 10.29: Københavns Politi oplyser, at Samiira er fundet i god behold.

Københavns Politi skriver på twitter, at en 13-årig pige fra Nørrebro er savnet.

Pigen, der har navnet Samiira, blev sidst set i Mjølnerparken på Nørrebro tirsdag aften klokken 20.45.

Hun er af somalisk herkomst, og beskrives som slank, 160 centimeter høj med kort, sort hår.

Hun er iført mørkeblåt tørklæde, lang grå og sort kjole og en brun jakke.

Den centrale vagtleder hos Københavns Politi fortæller, at man skal kontakte politiet på telefonnummer 114, hvis man har oplysninger om Samiira. 

Samiira blev sidst set i Mjølnerparken på Nørrebro klokken 20.45 tirsdag aften. Foto: Google maps

Læs også Område afspærret: Politiet undersøger muligt skyderi i Helsingør