Politi kræver 415 millioner for annonce-snyd

Annoncer for Betfair og andre firmaer har været ulovlig indtjening for Ekstra Bladet, hævder politiet.

Ekstra Bladet har i adskillige år overtrådt loven, og derfor bør JP/Politikens Hus A/S dømmes til at lægge mere end 400 millioner kroner i statskassen.

Det kræver Københavns Politi, der i en straffesag ønsker 415 millioner kroner konfiskeret af selskabet.

Beløbet er det angiveligt ulovlige udbytte, som mediehuset skal have scoret ved at sælge annoncer til selskaber, der udbyder spil og væddemål. Problemet er, at reklamerne er i strid med lov om visse spil, lotterier og væddemål.

Betfair, Ladbrokes, Unibet og andre selskaber har nemlig ikke haft bevilling af Skatteministeriet til at udbyde spil i Danmark, og JP/Politikens Hus har derfor ulovligt tjent på reklamerne, påstår anklagemyndigheden.

Annoncerne er blevet bragt af Ekstra Bladet samt på ekstrabladet.dk og ekstrabladet.tv.

Lovovertrædelsen skal have stået på i otte år - fra november 2003 til december 2011.

I Københavns Politi forsikrer advokaturchef Vibeke Thorkil-Jensen over for Ritzau, at der ikke er tale om en skrivefejl, når der i politiets såkaldte tilkendegivelse står 415.321.922 kroner.

Beløbet angives at være bruttofortjenesten i perioden.

Ligesom JP/Politikens Hus risikerer en enorm udgift, kan to chefredaktører blive idømt bøder. I farezonen er den forhenværende chef, 68-årige Bent Falbert, og den nuværende 55-årige Poul Madsen.

De nægter sig dog skyldige - og læner sig op ad EU. Den danske lov rimer ikke med EU-reglerne, fordi den har sikret Danske Spil, der tidligere hed Dansk Tipstjeneste, monopol på spillemarkedet, hævder de.

Loven er i strid med EU-traktatens principper om tjenesteydelsers frie bevægelighed og virksomheders ret til at etablere sig på tværs af landegrænser, lyder det.

Nu skal Københavns Byret afgøre, om det er nødvendigt at sende dette spørgsmål til besvarelse hos EU-Domstolen.

Ekstra Bladets chefer ønsker at høre de europæiske dommeres mening, mens politiet er imod. Et retsmøde om dette emne holdes midt i juni.

Straffesagen har været undervejs i flere år.

- Det skyldes, at vi har troet, at spørgsmålet om foreneligheden med EU-reglerne kunne blive afgjort i forbindelse med nogle civile retssager. Men det er ikke sket, forklarer Vibeke Thorkil-Jensen.

- Hvis byretten eller landsretten beslutter, at der skal ske forelæggelse for EU-Domstolen, vil der gå yderligere et par år, forventer hun.

I øvrigt ligger en række lignende sager i venteposition.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik