Politi kræver 15 fængslet i sag om rockerbrand

Dommere får travlt med at afgøre, om det er nødvendigt med fortsat fængsling efter brand i Frederikssund.

Politiet vil onsdag bede dommere i Hillerød om at fastholde 15 mænd bag tremmer i sagen om brandstiftelsen mod et tilholdssted for rockersympatisører.

Se indslag fra 12.6.13: Brandattantat i Frederikssund

De mange var blandt de 29, som Nordsjællands Politi i sidste uge anholdt efter branden i en bygning på Falkenborgvej i Frederikssund.

I bygningen er der en dartklub, som unge med en eller anden tilknytning til Bandidos har frekventeret.

Og ilden var ifølge politiets mistanke påsat af unge fra et lokalt bandemiljø, som i den seneste tid har haft flere sammenstød med rockertyperne.

Politiets efterforskning viste, at en stor del af de 29 alligevel ikke havde relevans for sagen, og de er derfor blevet løsladt.

Men 15 er tilsyneladende ifølge politiets mistanke så involveret i brandsagen, at der er god grund til at beholde dem bag tremmer, så de ikke kan ødelægge efterforskningen.

Nogle af dem har inden onsdagens retsmøder forsøgt at blive løsladt ved at appellere til Østre Landsret, men her har dommerne rystet på hovedet.

I øvrigt mener politiet at have afsløret et hævntogt fra rockernes side.

Ved svømmehallen i Frederikssund blev fem mænd anholdt i en bil med slagvåben og andre ting, som ifølge politiet tyder på, at de var ved at lægge an til et overfald på modstanderne.

Disse fem er blevet varetægtsfængslet, og deres frist udløber torsdag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik